Kontaktlinser

Kontaktlinseudmåling

Vi bruger ca. én time den første gang vi undersøger dine øjne til kontaktlinser.

Vigtigst af alt er, at vi foretager en grundig synsprøve. Derefter laves en spaltelampeundersøgelse, som viser øjet i forstørrelse. Det gør vi for at se hvordan øjet ser ud før der sættes kontaktlinser på. Desuden tages en corneatopografi, som er et mål på hvordan hornhindens krumning er. Vi kontrollerer også tårefilmens tilstand, da den er en vigtig faktor for, hvor komfortable kontaktlinserne vil være at have på. Når alle undersøgelser og udmålinger er taget, taler vi om de forskellige muligheder af kontaktlinser der er for lige præcis dig. Vi har mulighed for at skaffe alle typer kontaktlinser, der findes på det danske marked.

  • Endagslinsen er den mest hygiejniske linse, idet den kommer på øjet om morgenen og i skraldespanden om aftenen. Den skal ikke renses eller genbruges. Endagslinsen er lavet af materiale, der sikrer øjet de mest optimale forhold og må ikke beholdes på under søvn.

    Endagslinser fås både med og uden bygningsfejl og fås også som flerstyrket linse, så du både kan se langt og læse med den

  • Der findes et væld af forskellige typer månedslinser. Linserne fås i forskellige materialer, og det er den linsetype, der fås i flest forskellige parametre. Det er også muligt at skræddersy en månedslinse, hvis en standardlinse ikke passer til dit øje. Ligesom ved endagslinserne, fås månedslinser med og uden bygningsfejl, og som flerstyrket linse.

  • Døgnlinser kan opdeles i 2 typer. Én du kan sove med sporadisk (2-3 nætter pr. uge) og én, du kan sove med i op til 30 dage. Begge typer er silikonehydrogel linser og kan med stor fordel anvendes som almindelig månedslinse, idet ilt-gennemtrængeligheden er helt i top.

  • Skarpt syn uden briller, kontaktlinser eller LASIK-operation.

    Vil du se klart uden briller eller kontaktlinser hver dag?

    Med de innovative natlinser kan du, der er nærsynet, få dine ønsker opfyldt. Natlinsen er en formstabil kontaktlinse med helt specielle egenskaber.

    Man bruger den kun om natten! Mens du sover omformer linsen din hornhinde. Når du står op om morgenen, tager du linsen ud og ser klart hele dagen uden brug af briller eller kontaktlinser.

    Se mere på www.enseyes.com

Linsetyper

Speciallinser

  • Corneal linser er til dagligt brug og kan specialdesignes til dine øjne, så selv større bygningsfejl og læsefelt kan indbygges.

  • Ved fx dobbeltsyn eller et øje, der ønskes blændet af, kan vi med en kontaktlinse lukke af for synet, ligesom en klap. Linsen fås også som kosmetisk tilpasset, så den ligner det andet øje.

  • Mange oplever efter piskesmæld eller hjernerystelse at blive mere lysfølsomme eller lysoverfølsomme. Her kan vi lave kontaktlinser med forskellige farver og toner, alt efter hvilken farve og tone, der afhjælper dig bedst. Det er ligesom en solbrille på øjet.

  • Ved forskellige synlige øjenproblemer som fx hul i iris eller ødelagt iris, kan vi tilpasse linser, der ligner det andet øje kosmetisk. De fås også med styrke.

  • Scleral-linser findes i forskellige størrelser. Fælles er, at de alle hviler på det hvide (sclera) i øjet, og giver dermed god komfort med det samme. Denne type kan anvendes af alle, og er blevet klart bedste valg til afhjælpning af synsproblemer ved forskellige hornhindetilstande som fx Keratoconus.

    Scleral-linser kan også korrigere for bygningsfejl og læsegener.